Divider line

Markedssegment

Design til detailbranchen: Gulvbelægninger til butikker og forretninger

Gummi er et fascinerende materiale med fremragende funktionelle fordele, som er det perfekte grundlag for en følelsespræget brand experience

Det hører til detailbranchens kerneopgaver at præsentere produkterne og skabe brand- og oplevelsesmiljøer. I den forbindelse er gulvbelægningen et vigtigt arkitektonisk og designmæssigt element, når der skal opbygges en stemningsfuld atmosfære. Gulvbelægningen gør det også muligt at indrette salgsarealerne og præsentere forskellige temaer på en smart måde. Specialdesignede og objektspecifikke intarsier styrker brugen af elementer, der fanger kundernes opmærksomhed og fører dem gennem butikken. Og takket være innovative systemer til hurtig installation som nora® nTx kan dit butiksdesign hurtigt og med et overkommeligt budget tilpasses til nye koncepter.

De mange funktionelle fordele ved det fascinerende materiale, som gummi er, betaler sig også. Det gælder alt fra de støjdæmpende egenskaber, når man går på nora® gummigulvbelægninger, til den ergonomiske komfort, der skåner ryg og led hos såvel medarbejdere som kunder.

L&T Sport i Osnabrück i Tyskland

Arkitekt: Prof. Moths Architekten, Hamborg ǀ Produkt: noraplan unita nTx

L&T Sport har fokus på design, der er skræddersyet til hver enkelt sportsgren med en puristisk og moderne udstråling. "noraplan® unita passer perfekt ind i det overordnede koncept med sit monolitiske, afdæmpede look," forklarer indretningsarkitekt Andrea Taubken, projektleder hos Prof. Moths Architekten. Farverne i gulvbelægningen er specielt designet og specialfremstillet til L&T. For indretningsarkitekten er det en stor fordel, at nora® gulvbelægninger kan installeres uden samlinger: "Det skaber et ensartet udseende og en rolig overflade." Materialeskift blev bevidst fravalgt i gangene for at fremme følelsen af en glidende overgang mellem afdelingerne uden visuelle barrierer for kunderne.

Expert-butik i Saarbrücken i Tyskland

Elegant salgslokale med norament arago

Arkitekt: BTB Lauer GmbH & Co. KG, Losheim am See ǀ Produkt: norament arago

"For at kunne præsentere vores vigtigste produkter såsom tv'er, smartphones, tablets og fuldautomatiske kaffemaskiner i det dyrere segment i omgivelser, der udstråler tilsvarende høj kvalitet, havde vi brug for et stilfuldt gulv," fortæller Oliver Mayer, direktør for Elektro Meyer. Vi var alle enige om at vælge norament arago af flere grunde: Gulvfliserne fås i 12 elegante grå nuancer, og de virker tiltrækkende med deres attraktive design og det autentiske gummimateriales naturlige udseende.

Longchamp i New York City i USA

Longchamp i New York i USA

Arkitekt: Heatherwick studio i London i Storbritannien | Produkt: noraplan uni

"La Maison unique" er navnet på Longchamps flagskibsbutik i SoHo i New York. En ståltrappe på 55 tons med noraplan uni giver forretningen et unikt præg. Trappen, der ligner enorme orange strimler, er bygningens omdrejningspunkt. En anden ting, der gør den til noget helt særligt, er, at den ser ud, som om den svæver. "Jeg har aldrig set noget lignende, og det er jeg sikker på, at der heller ikke er andre, der har," bedyrer Bob Bond, projektleder hos Pyramid Floor Covering, Inc., det firma, der har installeret nora gulvbelægningen i Longchamp-butikken. Olivier Cassegrain, CEO for Longchamps butikker i USA, forklarer, at noraplan uni blev valgt på grund af dets "farve og den længde, det fås i". Det er også helt i tråd med varemærkets tasker, at gulvet ligner og føles som læder.

Swarovski-krystalbutik i Innsbruck i Østrig

Swarovski-krystalbutik i Innsbruck i Østrig

Arkitekt: Schlögl & Süß Architekten, Innsbruck ǀ Produkt: noraplan uni

I mange år har butikken Swarovski Crystal Worlds Innsbruck været den strålende attraktion i Innsbrucks gamle bydel. Inde i bygningen smelter en lys, moderne shoppingoplevelse sammen med flere hundrede år gamle bygningselementer, der stammer helt tilbage fra den gotiske periode. På den måde forbindes fortiden med avantgardismen, ligesom det knytter hele Swarovskis produktsortiment til moderne kunst og design. Spejlvæggen, krystaltrappen og den berømte lysekrone "Cascade" er blot nogle få af de mange iøjnefaldende elementer. Den lysegrå noraplan uni gulvbelægning går umærkeligt i ét med resten af arkitekturen og løfter det samlede udseende. Butikken er på enhver måde et tidløst udtryk for glæden ved skønhed.

Run2-butikker i Tyskland

Design til detailbranchen – sportsbutikker med nora gulvbelægninger

Arkitekt: BG2 Architekten, Düsseldorf ǀ Produkt: noraplan uni

Siden 1984 har Runners Point kun handlet om at løbe. Nyde den friske luft, være god ved kroppen og sætte tankerne fri – det er dét, det handler om. Motionsløb i naturen afspejles i gulvdesignet i Run2Running-konceptbutikkerne. Den lysegrå noraplan uni gummigulvbelægning minder om en asfalteret udendørs løbesti. Intarsialøsninger fremhæver små områder visuelt. Skamler anbragt i øer af grønt, som en eng, virker som en invitation til at kigge på varerne eller prøve et par sko. Hvis man gerne vil prøve sine løbesko, før man køber, kan man tage en tur på løbebåndet. Det er anbragt på mørkegrå gummigulve, der samtidig giver butikken struktur og rumlig afgrænsning.

Butikker og forretninger – design

På den sikre side med individuelt design

Det hører til detailbranchens kerneopgaver at præsentere produkterne og give brand- og oplevelsesmiljøer liv. I den forbindelse er gulvbelægningen et vigtigt arkitektonisk og designmæssigt element, når der skal opbygges en stemningsfuld atmosfære. Med mere end 14 designserier og over 300 standardfarver tilbyder nora et bredt udvalg af produkter at vælge imellem. Ved at supplere med den brede vifte af tilbehør som forbindelsesprofiler, fodpaneler, udlægningsmaterialer og rengøringsmidler kan du designe dit butiksprojekt, præcis som du vil. Kontakt os gerne, hvis du ønsker en særlige farvenuance. Vi udvikler og leverer den specialfarve, du ønsker. 

 
Butikker og forretninger – vejvisning

En gulvbelægning, der viser dine kunder vejen frem

Tydeligt adskilte områder eller produktserier og tydelig angivelse af ruten gennem butikken bidrager i særdeles høj grad til en positiv indkøbsoplevelse. Nogle gange er der også brug for midlertidige tilbudsområder. Ville det ikke være dejligt, hvis gulvbelægningen kunne overtage disse funktioner? Vi hjælper dig gerne med vores intarsiaservice og tilpassede, bygningsspecifikke elementer til at fange kundernes opmærksomhed og lede dem gennem butikken, som er fuldstændig integreret i gulvoverfladen uden fugning. Du kunne måske også tænke dig at byde dine kunder velkommen med firmaets logo i gulvet. Alt dette klares ved hjælp af vores præcise ultrasoniske skæreteknologi. 

 
Butikker og forretninger

Reducerede ventetider og udgifter

Nu om dage er der ingen, der har råd til at holde lukket i længere tid på grund af istandsættelse eller renovering. Det gælder ikke mindst detailbranchen. Man har som regel kun et par timer til at installere ny gulvbelægning. Derfor har vi udviklet det innovative og hurtige installationssystem nora nTx, som allerede får påført limen på fabrikken. Skån dig selv for lange ventetider og de omkostninger, der følger med. nora nTx er klar til brug straks efter installation.

 
Butikker og forretninger

Fantastisk indendørs luftkvalitet – lave livscyklusomkostninger

Gummigulve er PVC-fri og indeholder hverken ftalatblødgørere eller halogener. De er blevet belønnet med utallige internationale miljømærker, bl.a. Blue Angel og M1.
Nora gulvbelægninger bidrager til en god indendørs luft kvalitet.  Og takket være deres høje slidstyrkefraværet af topcoating og de fremragende rengøringsegenskaber nyder investorer og brugere godt af minimale livscyklusomkostninger.

 
Kontakt til nora
Holde sig informeret
nora på LinkedIn
til nyhederne